Salmesangsgudstjenesten opstod, fordi vi på et tidspunkt blev pålagt at genindføre gudstjeneste på anden helligdagene. Kravet blev ikke, at vi skulle holde Højmesse, men en gudstjeneste af en eller anden art. Provsten var ganske klar over, at det ikke var et ønske fra menighedens side at få genindført gudstjenesterne på anden helligdagene. Der skulle bare finde en gudstjeneste sted, så vi ikke kunne blive anklaget for, at vi som gudstjenestefejrende menighed undergravede nogle arbejdsfrie dage. 2. Juledag blev løsningen derfor en Salmesangsgudstjeneste. Tanken er, at salmerne får en væsentlig større rolle at spille. Måske synger vi 10 salmer i uddrag. Vi har typisk ikke haft dåb og nadver. I stedet for prædikenen, har vi korte indlæg om den røde tråd i salmevalget eller om den enkelte salme. Det kan også forekomme, at kirkemusikeren fortæller lidt om den musikalske side ved (en af) de salmer, vi synger. Det er en smuk måde at være i kirke på for mennesker, som elsker at synge. Vi kommer tættere på salmerne, og vi får mulighed for at komme længere omkring blandt vores salmer.
Vi erfarede blot hurtigt, at 2. juledag var en rigtig dårlig dag at lægge sådan en smuk gudstjeneste. Der er alt for mange gudstjenester i forvejen i og omkring jul. Derfor har vi valgt at fastholde salmesangsgudstjenesten men frigøre den fra 2. Juledag. Vi bestræber os på at lægge den forskellige steder i kirkeåret. Det kan f.eks. være med fokus på fastetidens salmer eller pinsetidens.