Set i lyset af mine erfaringer med gudstjenesteforberedelse og efter mange samtaler med kirkegængere, er jeg ikke i tvivl:
vi har brug for en meget grundlæggende samtale om, hvorfor vi overhovedet holder gudstjeneste og hvem gudstjenesterne henvender sig til.
Det er godt og vigtigt, at liturgikere forsker i gudstjenestens historie og gør os andre kloge på den tradition, vi bygger videre på. Men hvis glæden ved historiens vingesus fastholder os i en afvikling af gudstjenesten, som de fleste mennesker i dag ikke opfatter som relevant til andet end de helt særlige lejligheder som dåb, konfirmation, juleaften og begravelse, så har vi gjort gudstjensten til et museum, hvor gudstjenesten absolut ikke hører hjemme.
Når vi ikke formår at gøre gudstjenesten relevant for den brede befolkning, så må vi tage kampen op og arbejde på at gøre gudstjenesten relevant som en regelmæssig aktivitet, hvor mange med en religiøs længsel eller et behov for fællesskab eller ønsket om en dybere forståelse af livet, naturligt søger hen. Mange er jo stadig medlemmer, så hvorfor ikke benytte den forening, man allerede betaler til?
Gudstjenestetilpasning drejer sig kort fortalt om at tilpasse den enkelte gudstjeneste, så den giver mest mulig mening for den konkrete menighed en konkret søndag.
I min bog “Slip gudstjensten fri” præsenterer jeg ideen om “køkkenbordssamtalen”, hvor jeg forestiller mig en samtale med 3-4 af de mennesker, jeg forventer vil sidde på kirkebænken ved den gudstjeneste, jeg netop forbereder. Den “køkkenbordssamtale” kan gøre mig klogere på, hvad der skal til for at konkrete menighedsmedlemmer i vores lokale kirke finder mening i den konkrete gudstjeneste.
Hvis ikke vi skal begrænse formålet med gudstjeneste til at handle om at ”servicere” vores befolkning, når de skal have et barn døbt eller de unge konfirmeret, så må der handles – modigt og åbent og med forkyndelsen for øje. Min erfaring viser mig i øvrigt, at de fleste mennesker, som skal have et barn døbt eller en ung konfirmeret, hurtigt bliver begejstrede for en mere bevægende og nærværende gudstjeneste.
Vi er vist ikke vant til at tænke stort om vores gudstjenester. Hvad ville der mon ske, hvis vi ændrede vores eget syn på gudstjenestens relevans for deltagerne. Det må være et lokalt mål med de almindelige gudstjenester, at de erfares så relevante og givende, at kirkegængerne ikke kan lade være med at fortælle naboer og venner om disse gudstjenester – og selvfølgelig invitere dem med til kommende gudstjenester. Det kunne måske give os mod til at tælle “fastere kirkegængere” som en målestok for, hvor godt vi gør vores arbejde. Det skal selvfølgelig ikke være en offentlig liste over “fastere kirkegængere”.
I mine bestræbelser på at sætte ord på, hvad der gør en gudstjeneste til en god gudstjeneste, er det blevet tydeligt for mig, at vi har en noget forsimplet forståelse af ritualets funktion ved en gudstjeneste.
Jeg oplever ofte, at vi forveksler to meget forskellige brug af ritualer. Der er de ritualer, som blot skal sikre, at tingene bliver gjort, uden at jeg behøver tænke over det; altså som en slags fast rutine. Som at børste tænder eller lave morgenkaffe. Andre ritualer har en rimelig fast form, men kræver, at de får et individuelt præg for at forblive i live. I min gudstjenestebog bruger jeg sølvbrylluppet som et eksempel. Ingen kan vel forestille sig, at brudeparret finder “ritualbogen for sølvbryllup” frem og læser op med rimelig neutral “præstestemme” for at være sikre på, at alting foregår efter ritualet. Som gæster ved et sølvbryllup er der meget, der giver os en tryghed, men der er også meget, som kræver et personligt, ja et bevægende og nærværende element for at sølvbrylluppet får en enestående karakter.
Det virker som om vi med ritualbogens strenge regler har glemt, at gudstjenesten ritualmæssigt bør sammenlignes med sølvbrylluppet og ikke med at børste tænder!
Jeg ønsker dig som bruger af Emmausvejen en vis viden, et stort mod og en stor forståelse for jeres lokale menighed, når du bruger din indflydelse på at skabe bevægende og nærværende gudstjenester hos jer.
Følg vores nyhedsbrev.
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du vores privatlivspolitik og at vi må opbevare dine data.
