Hverdags- og gudstjenestespiritualitet

Mål: Hvordan får vi spiritualiteten ind i hverdagen?

  • I Højskolesangbogens nr. 273 synger vi med Jeppe Aakjær om, hvordan far tager Bibelen ned fra hylden, læser et stykke i den og slutter med et “amen”. Traditionen med at læse dagligt i Bibelen, måske også synge en salme til og bede en bøn, er næsten gået i glemmebogen. 
  • Salmebogen før 1953 hed “Psalmebog for kirke og hjem”, fordi erfaringen sagde, at salmebogen blev brugt i hjemmet. 
  • I Danmark var Brødremenighedens afrivningskalender stadig udbredt indtil for et par årtier siden. Afrivningskalenderen bestod af daglige korte, opbyggelige tekster, som knyttede til ved et bibelord.  
  • Går man lidt længere tilbage, har det formodentlig været udbredt, at man samledes i familien lørdag aften og forberedte sig på søndagen ved at læse søndagens prædikentekst og måske synge et par salmer og bede en bøn (evt. fra Salmebogen) 
  •  Stort set alle mennesker vokser i Danmark op uden en fast hverdagsspiritualitet. 
  • Hæftet her består af forslag til, hvordan vi kan skabe en struktur for vores dags-, uge-, måneds- og årsrytme. 
  • Vi kommer også med forslag til, hvordan vi kan forbinde vores hverdagsspiritualitet med gudstjenestens spiritualitet. 

Dagligt

Hvad kan en daglig rytme indeholde?

  • Daglig læsning  
  • Bibelselskabets bibellæseplan 
  • På Bibelselskabets hjemmeside Forside | Bibelselskabet (se nederst på siden) kan man tilmelde sig ”Dagens vers”, så man hver dag får et bibelvers i sin indbakke. 
  • ”Ugens bibelhistorie” 
  • Det er en samling af bibeltekster, som Emmausvejen foreslår som en ”grundstamme” af bibelhistorier. Ugens bibelhistorie kan du også vende tilbage til dagligt. 
  • Bibellæsning som ”lectio divina”  
  • Lectio Divina er ikke en intellektuel øvelse, men en spirituel praksis, der har til formål at åbne hjertet for Guds nærvær og tale. Den har rødder i den tidlige kristendom og er blevet praktiseret af mange kristne gennem tiderne, herunder i klostrene.  
    Praksissen bestod i middelalderen normalt af fire trin:  
  • 1. Læsning af bibelteksten (tidligere kaldte man det ”lectio”): 
  • Læs teksten langsomt og gentagne gange, mens du lytter efter et ord eller en sætning, der fanger din opmærksomhed. 
  • 2. Meditation (tidligere kaldte man det ”meditatio”): 
  • Reflekter over det ”fangede” ord eller sætning. Forestil dig, at Gud taler direkte til dig gennem disse ord. Gå i dybden med det, og lad det synke ind. Brug dine indre sanser mere end dit intellekt. 
  • 3. Bøn (tidligere kaldte man det ”oratio”): 
  • Reager i bøn på det, du har læst og reflekteret over. Tak, bed, eller udtryk dine følelser over for Gud. 
  • 4. Nærvær (tidligere kaldte man det ”contemplatio”): 
  • Slap af i Guds nærvær og stilhed. Vær åben for, hvad Gud måtte vise eller sige til dig. 
  • Bibellæsning ved hjælp af Karin Johnes meditationer 
  • Karin Johne var en tysk kvinde (1938-2018), som nedskrev en stor mængde meditationer til bibeltekster. Nogle af dem er udgivet i bogform. Andre ligger på hendes hjemmeside. Emmausvejen arbejder på at få rettighederne til at bruge hendes meditationer i Danmark. 
  • Bønneringbind 
  • I Emmausvejen arbejder vi på at udgive et ringbind, som kan støtte vores regelmæssige bøn 
  • Fadervor – af Jesu egen mund 
  • Teresa af Avila opfordrede sine medsøstre i sine klostre til hver dag at høre (ofte bare) en enkelt del af Fadervor direkte fra Jesu mund – talt til den enkelte. Når vi hører Jesus tale direkte til os, må vi lytte med al den viden og erfaring, vi har om Jesus, i boghovedet. Det betyder, at det er den ”altid elskende” og ”altid tilgivende” Jesus, som giver os Fadervor. (Læs mere om koblingen mellem Teresa af Avila og Fadervor hos Reinhard Körner i ”Das Vaterunser”.) 
  • Kropsbønner  
  • Kroppen kan være en fantastisk støtte i den regelmæssige meditationspraksis. Med kroppen kan vi udtrykke stærke følelser – eller erfare stærke følelser! Prøv f.eks. at stå med udstrakte arme og åbne håndflader. Luk øjnene og lad armene hvile i forskellige positioner: favnende, modtagende, løftede i lovprisning. Saml hænderne som en skål foran kroppen eller læg begge hænder på hjertet i taknemmelighed. Vores hænder og arme kan udtrykke mange ting i bøn. 
  • Flere har sat kropsbønner i system 
  • ”Bøn i bevægelse” er skabt af Øyvind Borgsø 
  • I ”Veier til helhet” gengiver Anna Ramskov Laursen en lang række kropsbønner. 
  • Stilhed – hvile i Jesu nærvær 
  • Teresa af Avila lagde stor vægt på nærværet med Jesus, ”som med en god ven”, som hun udtrykte det. Hun havde selv den gave at kunne hvile i Jesu nærvær. Mange synes, det er vanskeligt. Nogle opnår aldrig den erfaring, mens nærværet for andre fører til en stor, vedvarende glæde.  
  • Faste bønner 
  • På Folkekirken.dk findes der fine bønner – både gamle og nyere. 
  • Martin Luther skrev egne morgen- og aftenbønner, og han fortæller, at han morgen og aften slog korsets tegn for ansigt og bryst – fordi han derved gjorde sig selv opmærksom på, under hvis beskyttelse han lever og sover. 
  • Hvis du er interesseret i at læse Martin Luthers egen beskrivelse af sin meditationspraksis, så kan du her læse Luthers lille bog til sin barber, Peter.  
  • Jesusbønnen / hjertebønnen 
  • ”Vær altid glade, bed uden ophør, sig tak under alle forhold; for dette er Guds vilje med jer i Kristus Jesus.« Sådan kan vi læse i 1. Thessalonikerbrev 5,16ff. Opfordringen til at bede ”uden ophør”, har ført til ”Jesusbønnen”. Den bedende siger ”Herre, Jesus Kristus, forbarm dig over mig, synder”. Bønnen gentages mange gange, ja af nogle i det uendelige, netop ”uden ophør”. 
    Bønnen kan bedes på åndedrættet, hvor man ved indåndingen siger/tænker ”Herre, Jesus Kristus” og på udåndingen ”forbarm dig over mig, synder”. Man ånder altså Jesus ind og sine fejltrin ud. Når man ber på åndedrættet, er det vigtigt, at man afkorter bønnen så meget, at det passer med et roligt åndedrag. Nogle siger blot ”Jesus,” på indåndingen og ”forbarm dig” på udåndingen. 
  • Overgivelsesbøn 
  • DU, som ville mit liv 
    og har skabt mig efter din vilje – 
    alt i mig kender du 
    og omfavner det med ømhed: 
    både de svage og de stærke sider, 
    både de syge og de raske sider. 
    Derfor overgiver jeg mig til dig 
    uden frygt eller forbehold. 
    Som et lerkar 
    overgiver jeg mig i dine hænder. 
    Fyld mig med din godhed 
    så jeg kan være en velsignelse. 
    Jeg priser din visdom 
    du, som tager imod de svage og de sårede 
    og placerer din skat i skrøbelige lerkar. 
    Amen 
  • Kristuskransen 
  • Siden Martin Lönnebo udviklede Kristuskransen, er der skrevet en stor mængde inspirationsbøger til Kristuskransen. Mange kan købes hos Eksistensen.  
  • Kristuskransen er en bedekrans med 18 perler – 6 stilhedsperler og 12 betydningsperler. 
  • For Lönnebo var det afgørende at skabe en bedekrans, som passer ind i en protestantisk tradition. Derfor er der ikke knyttet faste bønner til hver perle. Derimod har hver perle en betydning, som du kan knytte til ved. Der er en Gudsperle, en dåbsperle, en jeg-perle, en bekymringsløshedsperle, to kærlighedsperler, en ørkenperle, Langfredags perle og en opstandelsesperle og tre hemmelighedsperler. 
  • Kristuskransen er et armbånd, som du kan gå med. Derved kan du efter behov og sted (f.eks. når du sidder i bussen og har fem minutter eller du tager dig god tid hjemme) tage den frem og knytte til ved en enkelt perle eller hele kransen. 
  • Pilgrimskransen 
  • I stil med Kristuskransen er Pilgrimskransen opstået ud fra et konkret behov. Her er målgruppen pilgrimme. Perlen består af en række sorte perler og 7 farvede perler; én for hvert af pilgrimsordene: frihed, enkelhed, stilhed, bekymringsløshed, langsomhed, åndelighed og fællesskab. 
  • Sankt Patricks bøn / velsignelsesbøn / brynje: 
  • “Må Kristus være foran dig og vise dig vejen 
    Må Kristus være ved siden af dig og ledsage dig 
    Må Kristus være bag ved dig og beskærme din ryg 
    Må Kristus være neden under dig og holde dig oppe, når du falder. 
    Må Kristus være inden i dig og fylde dig med sin ånd. 
    Må Kristus være omkring dig og bevare dig fra alt ondt. 
    Må Kristus være oven over dig og velsigne dig.” 
  • Den findes i mange versioner. Det er et uddrag af en længere bøn. Der findes også en meget fin og enkel kropsbøn til den. Den er også fortolket i en rigtig fin sang. 
  • Når Martin Luther erfarede, at han havde svært ved at samle sig om sin daglige spiritualitetspraksis, ”varmede” han sin ånd op ved at meditere over Fadervor eller trosbekendelsen. Han brugte altså kendt stof, som han havde erfaret kunne skabe glæde og varme i hans ånd. 
  • Vi må hver især overveje, hvordan vi varmer vores ånd op, så vi kan samle os om vores regelmæssige spiritualitetspraksis. Det kan f.eks. være en stor hjælp at skabe sit rum og finde et fast tidspunkt at ”være til stede” foran Gud.  
  • Måske kan det for dig være en hjælp at starte med at slå korsets tegn, bede en kropsbøn, indlede med en fast remse eller sige Fadervor.  
  • Prøv dig frem – og læg dig på et tidspunkt fast i tillid til, at en fast rytme styrker din regelmæssighed.  
  • Vi har meget forskellige livssituationer, som gør, at det kan være vigtigt at tænke kreativt og meget konkret om, hvor dit spiritualitetsrum skal være; virker det bedst for dig med et hjørne i stuen, i saunaen, på en bestemt bænk ved en sø, på gåture i naturen, i kirkerummet, ved morgenkaffen, på en knæleskammel i soveværelset, i toget på vej til arbejde…  
  • Min svigerfar satte sig i en del år med et glas rødvin i sin bedste lænestol med benene oppe. Her læste han flittigt i sin Bibel. Det blev for mig et smukt udtryk for, at min spiritualitetspraksis kan styrkes af en smuk og dejlig ramme.  
  • Du kan også overveje, om der er ydre ting, der kan støtte dig i din regelmæssige spiritualitetspraksis: måske tænder du hver gang et stearinlys, bruger gode dufte, sætter et billede frem, lytter til musik. 
  • For mange kan det hjælpe at finde et fast tidspunkt.  
  • Prøv dig frem – og læg dig på et tidspunkt fast i tillid til, at en fast rytme styrker din regelmæssighed. 
  • Henri Nouwen, Elsket ubetinget. Daglige påmindelser om vores sande identitet. 
  • Willi Lambert, Kærlig opmærksomhed. Træk af den ignatianske spiritualitet. 
  • Jette Dahl, Troens lethed. Livet leves indefra. 10 meditationer til hverdagsbrug. (ProRex) 
  • Wilfrid Stinissen, I dag er Guds dag (Steno Forlag) 
  • Den keltiske tradition (som har stort fokus på skaberværket) 
  • Du er min ø i havet – en fin bog med bønner morgen, middag og aften hver dag i ugen 
  • John Philip Newell, Hellig jord helligt liv  
  • John O’Donohue, Anam cara 
  • Litteratur om Bibelen 
  • Lene Højholt, Vejen. En meditativ læsning af Johannesevangeliet 
  • John Ortberg, Vil du gå på vandet, må du ud af båden.  
  • Du kan gøre en almindelig gåtur til en pilgrimsvandring ved at sige bønnen “Herre, vis mig din vej, og gør mig villig til at vandre den” (Brigitta af Vadstena) i starten af enhver kortere eller længere gåtur – også i det daglige, så du åbner dig for Guds indgriben i dit hverdagsliv. 
  • Bønnen findes også som Taizésang: “Herre, vis du mig vejen, og gør mig villig at vandre den. Herre, vis du mig vejen. Giv mit hjerte ro”. Du kan finde melodien her. 
  • Den lille pilgrimsbog – Hans-Erik Lindström 
  • Den bevægelige spiritualitet – Elizabeth Knox-Seith 
  • På vej til Emmaus – Hans-Erik Lindström  
  • Daglig pilgrimsandagt/bøn: “Pilgrimens tidegärd” (www.pilgrimscentrum.se) – en fin bog med tidebøn / fire bønner om dagen. Den findes også som en velfungerende app med samme navn. 
  • Taizésang 
Vi anbefaler, at du anskaffer dig en ”trosdagbog”. Vi kalder den sådan, fordi det dels er en dagbog, altså en bog, som kun du selv læser og skriver i, og fordi det dels handler om tro. Heri skriver du, hvad du erfarer igennem din regelmæssige spiritualitetspraksis og hvad den fører med sig i løbet af hele dagen/ugen/måneden/året.

Ignatius af Loyola opfordrede kraftigt sine munke til hver dag af afslutte dagen med et ”kærligt tilbageblik”. Sæt dig et sted, hvor du har ro. Det tager måske 10 min. Fordøm ikke dig selv eller andre. Observer, hvad der er sket i dagens løb. Glæd dig over det, som har bragt dig nærmere Gud eller dine medmennesker. Jo bedre vi bliver til at se dagen med Guds kærlige øjne, jo større værdi får det kærlige tilbageblik og jo tydeligere bliver Guds kærlighed for os. Det kan sættes op i punkter på flg. måde: 

  1. 1. Bøn om lys

Bed Gud om lys til at se dagen klart – både det, der var godt, og det, der var svært. Det handler om at se med Guds blik, ikke kun med egne vurderinger. 

  1. 2. Tilbageblik på dagen

Gennemgå dagen i tankerne: Hvor oplevede du glæde (dagens trøst)? Hvor oplevede du modgang eller tomhed (dagens mistrøst)? Her søger man spor af Gud i begge dele. 

  1. 3. Fremadblik og forsoning

Afslut med at overgive det svære til Gud, bede om tilgivelse, og lægge dagen i Guds hænder. Samtidig se frem mod i morgen med håb og åbenhed. 

Bente Lybecker sætter flere ord på det kærlige tilbageblik i sin glimrende bog, ”Det kærlige tilbageblik”, så hvis du ønsker en uddybende forklaring på det kærlige tilbageblik, så læs Bente Lybeckers bog.

Ugentligt

Hvad kan en ugentlig rytme indeholde?

Udpeg en fast ugedag, hvor du tager dig mere tid til bibelmeditation end du finder ro og tid til de andre dage. Gerne en af ugens første dage, så du kan knytte til ved dine meditative erfaringer resten af ugen. Erfaringen er nemlig for mange, at når først du har mediteret rimelig grundigt (20 min i stilhed) over en bibeltekst på ignatiansk vis, så kan du ret nemt gå ind i den samme tekst igen og være til stede i fortællingen endnu engang.  

Månedligt

Hvad kan en månedlig rytme indeholde?

En stilledag / nogle stille timer i kirken (individuelt eller fælles)
  • Tanken er, at vi jævnligt ”gennemlyser” vores hverdag og gudsforhold 
    • Biler skal til syn hvert andet år 
    • Mange får tjekket deres øjne og deres helbred jævnligt (prostata, brystkræft, blodprøver…)
    • Medarbejdere har en årlig MUS
    • Men vi glemmer ofte at følge op på vores gudsforhold. Det kan være meget værd – især hvis vi kan finde en ramme at gøre det i sammen med andre. 
  • I løbet af den månedlige stilledag kan du måske finde plads til
    • egen refleksion
      • F.eks. ”bede” din trosdagbog igennem
      • Bede Gud vise dig vej gennem den næste periode 
    • fælles refleksion 
      • Det er sundt, opbyggende og ofte smukt at høre andres trosfortælling 
  • Fælles elementer 
    • Agapemåltid eller nadvermåltid 
  • Måske online 
    • Hvis du ønsker at lave din månedlige stilledag sammen med andre, men ikke har nogen lokalt, du tænker, du kan udfordre, kan vi måske arrangere noget sammen via Emmausvejen, som så skal fungere online… 

Årligt

Hvad kan en årlig rytme indeholde?

  • De danske pilgrimsruter 
  • Pinsedagene på Fyn 
  • I Hildegard af Bingens fodspor 
  • Måske i påskeugen 

Vi kobler hverdags- og gudstjeneste-spiritualitet

  • I Emmausvejen har vi et stort ønske om at tænke gudstjenesten og den personlige spiritualitet sammen. Nogle muligheder er, at vi  
    • mediterer over (bare en af) kommende søndags gudstjenestetekster i løbet af ugen 
    • styrker det konkrete fællesskab omkring den lokale gudstjeneste 
    • sætter ståborde (cafeborde) ind i kirken og evt. udenfor (når det er godt vejr) og opfordrer kirkegængerne til at komme så tidligt, at vi kan nå at stå mindst 3 min ved et af bordene og snakke med de andre, som er kommet tidligt. 
    • som husmenigheder aftaler gudstjenestedage, hvor vi samles til gudstjeneste 
    • opfordrer kirkegængerne om at skrive kirkebønnen og bede den, så deres hverdag bliver tydeligere i en af gudstjenestens bønner 
    • opretter ”frokostfællesskaber”, hvor kirkegængere en gang om måneden samles til frokost i private hjem – i grupper, som dannes for ½ år ad gangen. 
  • Nyere salmer tager vi med ind i hverdagens spiritualitet  
    • Vi lærer vers udenad 
    • Vi indfører ”månedens salme” eller måske ligefrem ”ugens salme”, som bruges i gudstjenesterne og husmenighederne – og som alle opfordres til at synge / læse for sig selv (det behøver jo ikke være en ny hver uge/måned) 
  • Vi arbejder på at bønner, læsninger, genfortællinger, nadver og velsignelser spiller en stærkere rolle i begge sammenhænge 
  • Vi inddrager liturgiske elementer i husmenighederne: velsigner hinanden, bøn, bibellæsning, apagemåltid (i stedet for nadver), forkyndelse 
  • Lokalt uddanner vi lægprædikanter / liturger / husmenighedsledere 

Vil du høre mere fra Emmausvejen.dk?

Følg vores nyhedsbrev.

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du vores privatlivspolitik og at vi må opbevare dine data.

Carsten Andreassen